Platform eller ej

Det er et tilbagevende emne det der med spil på konsol eller PC. Jeg skal ikke sidde og være sur og sige at jeg enstemmigt har ret, men jeg kan sku da ikke gøre for at jeg synes spil er sjovest på platforme. Specielt skydespil faktisk. Jeg ved ikke om det er styringen eller omgivelserne (sofa-setuppet med puder, tæppe, chips og sodapop) der gør det eller om det. Det er sådan set heller ikke det jeg skal bruge som argument HVORFOR jeg synes at konsol er dope.

Jeg begyndte at spille spil da jeg var ret lille. Jeg kan huske jeg fik en computer op på mit værelse da jeg omkring 6 år (nok mest fordi der var plads i mit værelse). Jeg forstod ikke en klap af det der skete på skærmen – altså dengang startede PC’erne op i DOS) jeg aflurede min far da han skrev kommandoerne til installering og kørsel af spil og pludselig fik jeg startet en masse good pixel shit op. Kan ikke rigtig huske hvilke spil det var nok SNAKE og sådan.

Jeg husker specielt dette spil – lad være med at ligge for meget i det

VINYL GODDESS FROM MARS 1996 (dengang var jeg 10 år)

Du var hende her, super skanken, som skulle et eller andet som jeg ikke husker, men fuck det. Jeg var super betaget af grafikken og havde det mega optur over jeg havde et spil andre ikke havde. Faktisk fik jeg rigtig mange drenge venner, fordi de gerne ville hjem og spille med mig.

ANYWAYS – min pointe er at jeg faktisk som ret lille spillede PC og det kom jeg faktisk tilbage til igen – men nu:

Min aller første konsol 🙂 🙂 Jeg har den stadig til at stå herhjemme på nederste hylde i min tv-reol.

FUCK this was awesome shit!! – Jeg husker det som det vildeste og fuck det var fedt når min far og jeg tog ned til video-udlejningstedet og lånte nye spil. Specielt husker jeg CHIP & DALE (Chip og Chap hvis nogen er i tvivl) det lånte vi så meget. Altså min far endte selvfølgelig med at købe det til mig til sidst. Det og Mario Bros og Tiny Toon var det vilde.

Nå men så blev jeg teenager og en dag havde min far købt en sprit ny – herre hurtig – pc med Windows 97′ på. Ud over at det var for vildt at kunne komme på det store internet på vore 56K modem – fik min bror blandt andet lige installeret SIMS, RISE OF ROME & QUAKE på maskinen.

Jeg gider ikke fortælle så meget om SIMS – det er bare pinligt. Men Quake blev faktisk min eye-opener. Det er grunden til at jeg spiller skydespil idag. Jeg ved det er wacked’ mens jeg sad og spillede Quake sad de andre og blev herre gode til CSGO – fuck mig – virkelig dårlig sats for mit vedkommende. Men hvor alting er, blev jeg fanget.

Da jeg flyttede hjemmefra kom jeg ved et tilfælde til at købe en PS2 – som jeg nærmest ikke spillede andet en GTA på. Jeg blev derefter hooket op med en XBOX360 – som senere fik RED RING OF DEATH – og derefter opgraderede jeg til en ny 360 som larmede mindre. Men XBOX har jeg haft siden og har faktisk senere købt en PS4, da jeg, så nørd som jeg er, havde brug for at prøve PS exclusive titler også.

Puha det her blev sku da en lang historie som slet ikke er færdig, men jeg må lige komme tilbage til emnet KONSOL eller PC. Der er ikke noget rigtig eller forkert. Jeg er gamer på et niveau hvor jeg hygger mig med vennerne. Det kan godt være man aimer mere præcist på PC og whatever – men det ændre ikke på at det der betyder noget, er at du og dine venner kan mødes på en platform hvor I kan spille sammen. Faktisk håber jeg på at udbredelsen af ‘crossplatform’ (spille på tværs af platforme) vil blive en realitet og vi alle kan finde en eller anden form for fred her 🙂

PS!

Hvis du ikke allerede har set det, så lavede jeg et indslag med PIXELTV på Comic Con 2018 omkring dette emne. Du kan se det lige her: 🙂

Den uendelige krig

Mit liv forsvandt – PUBG

Jeg har ofte været en smule på den lade side, hvad angår multiplayer spil. Jeg ved ikke om det har været fordi jeg bare godt kunne/kan lide en god campagnemode eller om det er fordi jeg har været lidt genert (og måske en smule flov over jeg ikke er speciel god – heh). Hey, nu skal det ikke lyde som om jeg ALDRIG har spillet online eller noget, jeg har da haft nogle fede crews i Ghost Recon Wildlands, Division og Uncharted –  Men den dag jeg blev introduceret til Battle Royale spillet PLAYER UNKNOWED WILDLANDS (osse kendt som PUBG) ændrede min verden sig…eller det vil sige, at jeg begyndte at møde ind mere klatøjet på arbejde og havde pludseligt mange undskyldninger for ikke at kunne hænge ud med folk.

Det hele startede en dag på PIXELTV som havde fået PUBG på deres XBOX i en af de aller første versioner. Da Thomas Bense første gang spillede det tænkte jeg HOLY MOWLY (eller hvordan det nu staves) – det ser svært ud! Jeg er ikke sikker på jeg kan det der. :O

Jeg spillede det en enkel gang eller to og tog hjem fra kontoret med en tanke om at jeg da liiige skulle ha fingrene i det spil.

Jeg fortalte min kæreste Michael om det her nye spil jeg havde prøvet, og han lød som om det kunne være meget sjovt. nu havde vi jo også lige gennemført WOLFENSTEIN COLOSSUS – hvor han iøvrigt lige havde unlocke’t alle PERKS’ne. Ja, vi kommer nok ikke så meget ud, men vi har det sjovt 🙂

Nå, men tilbage til historien  – Jeg fik så en kode til det her spil og vi gik igang med at spille det… og et spil blev hurtigt til 20 og ja…det stak helt af.

Sidst jeg tjekkede statistikken havde vi spillet hvad der svarede til 17 dage. Så man må sige jeg/vi er hooked på det shit.